Præsten er til at tale med
Alle mennesker oplever på et eller andet tidspunkt i deres liv en krise. Krisen er en reaktion på et tab eller på truslen om tab. Det kan være i forhold til børnene, forældrene eller andre i familien. Det kan være i ægteskabet, på arbejdet eller blandt vennerne. Men krisen kan også være af mere eksistentiel karakter; at du mener du ikke er god nok, klog nok, elsket nok, værdsat nok, at du ikke har nok at give eller at du bare slet ikke kan finde ud af det lige nu. Der er altid mulighed for under tavshedspligt at få en samtale med præsten - for præsten er til at tale med!

Der er mange måder du kan komme i kontakt med en præst på, du er altid velkommen til at kontakte din lokale sognepræst eller mig, se kontakt oplysninger under ansatte her på siden, men der er er også mulighed for at få en samtale online med en præst, tryk blot på overskriften "Præsten" som stå øverst med blåt.